mandag den 24. februar 2014

Sidste nyt fra FiberFest-fronten


Fiberfesten nærmer sig, og vi glæder os så meget til at slå dørene op til en storslået FiberFest, dog kan vi ikke garantere, at Mølleskolens facade ser sådan ud.

Ej heller kan vi love at skolens trapper er beklædt med strik, men vi kan til gengæld love jer en dejlig dag med mulighed for for at lære nyt på de mange workshops (der er lavet en opdatering på workshop-fanerne).
Vi kan garantere et spændende udbud i de mange stande, der har aldrig være været en mere bredt og varieret sortiment, og vi kan tilbyde jer gode tilbud i cafeen og masser af mulighed for at strikkehygge ved bordene. 
Se de spændende udbud standene har, der er meget mere end strik og fibre.
Spred budskabet til familien, naboen og vennerne og tag dem med til en god oplevelse.

Tilmelding til workshops foregår på flg. måde:
Send en mail til karen.sandager@skolekom.dk  med angivelse af nummeret/numrene på den eller de workshops, du ønsker at deltage i, og indbetal snarest derefter 200,00 kr. pr. workshop
(filteworkshoppen på 5 timer koster 350 kr.) til
kontonr. 8113 7539128

Husk at opgive navn på pengeoverførslen!!!

Så snart din indbetaling er registreret, får du en mail med kvittering for, at du er optaget på den ønskede workshop.
Kvitteringen bedes medbragt på dagen for FiberFesten og gælder som ”adgangsbillet” til workshoppen.

På de enkelte workshops kan der være tale om en mindre materialeudgift.
Dette er angivet i de enkelte indholdsbeskrivelser og afregnes direkte med instruktøren.