Workshops formiddag 9.30-12.30

FORMIDDAG - 9.30 - 12.30

WORKSHOP 1

2 farvet patent/ brioche v/ Lene Petersen


To-farvet patent strikning eller brioche, 2 navne for den samme teknik. På denne workshop vil der både være mulighed for at lære, hvordan man strikker patentstrikning med 2 farver, når man strikker frem og tilbage på pinden, men også når man strikker rundt på en rundpind. Vi vil komme ind på hvordan man laver ind- og udtagninger, samt snoninger, og mønstre.
Forudsætning for at deltage: Det vil være en fordel hvis man har kendskab til ensfarvet patent strikning, men det er ikke et must. Man skal dog kunne slå masker op, samt strikke ret- og vrang, for at deltage.
Medbring: Strømpepinde og lille rundpind 40 cm. Nr. 4-5 vil være en god idé, samt garnrester i mindst 2 farver som passer til pindetykkelsen.


Materialeudgifter: 30,- kr. for undervisningsmateriale.

WORKSHOP 2 

Marlisle v/ Lise Vaaben




Kan du li’ at lege med garner og eksperimentere med nye udtryk i dit strik, så skal du prøve Marlisle. Teknikken kombinerer melering vha. 2 garner i hver sin farve strikket sammen (Marl) med 2 farvet mønsterstrik (Fair Isle).

Teknikken kræver ikke særlige forudsætninger ud over at kunne de grundlæggende masker, lysten til at lære nyt, måske bryde med gamle vaner og eksperimentere med forskellige måder at holde sit garn på.

Medbring alm. strikkegrej med mulighed for at strikke rundt, gerne pinde nr. 3,5 – 4,5.

Materialeudgifter (kompendium + garn til prøver): 40 kr betales til underviseren ifm.  workshoppen.

Underviser Lise Vaaben, Tekstilformidler, freelance underviser og strikdesigner.

WORKSHOP 3

Hæklede tørklæder v/Lone Gissel



Hæklede tørklæder - Japansk / nordiske enkelthed eller mangefarvet hækling.

På workshoppen får du mulighed for at arbejde med udvalgte mønstre i forskellige sværhedsgrader- og ’tålmodigheds-niveauer’
Nogle mønstre hækles i rækker og med få farver, og kræver ingen montering. Andre mønstre består af hæklede firkanter eller blomster og mange farver, og er derfor mere tidskrævende.

Så du kan prøve dig lidt frem og finde et hæklemønster, som passer dit udtryk og temperament

Kurset kræver ikke andet end kendskab til grundlæggende masker, så som luftmasker, fastmasker og stangmasker.



Medbring hæklenål ca  2,5 eller 3 og garn som passer dertil.



Lidt om Lone Gissel:

Jeg har været den ene halvdel af NORDISKE MASKER og derigennem prøvet at forny hæklemønstre og teknikker til et mere nutidigt udtryk.
At benytte teknikker, former og farver således det endelig resultat fremstår let og levende optager mig til stadighed.


WORKSHOP 4

udsolgt - ikke flere pladser
Broderi v/ Renee Heegaard Jespersen


Lad det frie håndbroderi inspirere dig, leg med former, farver, broderisting. På workshoppen får du mulighed for at skabe dit eget unikke broderidesign syet på en lille uldfilt pung. Alle kan være med – det kræver ingen forudgående kendskab.

Du får udleveret et broderi-kit til en pung med metallås.
Pris 60 kr

                                                                                                             

SHOP 5
Montering v/ Hanne Pjedsted

Tæt på udsolgt - kun få pladser

Monteringsarbejde behøver ikke være hadearbejde, når man ved hvordan det kan laves let og flot.
Vi skal arbejde med sammensyninger, sammenstrikninger, op-strikning af masker langs en ”lodret” side, og kanter der strikkes på i samme retning som strikkearbejde.
Og mon ikke vi også kommer gennem andre små finurlige teknikker, der lige ”gør en forskel” som f. eks. hvordan vi bedst hæfter ender mm.?


Medbring til workshoppen følgende:
2 strikkede lapper med striber (ens) med ca. 28-30 masker x 40 pinde samt 2 strikkeprøver i samme garn og størrelser, men uaflukkede. (Ikke for tyndt garn og helst uld eller uld-blandninger, f.eks. til p 3.5 mm, rundpinde / strømpepinde). Og garnrester i samme kvalitet plus nåle og saks, pinde mm.
Arbejdspapirer udleveres uden ekstra betaling.
Instruktør: Hanne Pjedsted cand. Pæd. tekstilarbejde.
Tidligere rektor på Skals Håndarbejdsseminarium, nu selvstændig med ”designstrik.dk”.


WORKSHOP 6

udsolgt - ikke flere pladser
Stacked stiches ("stablede masker") v/ Monica Haga, Norge


Forming av strikketøyet ved gjentatte symmetriske inntak og uttak. Noe som for mange gir en skikkelig aha-opplevelse.

Du må kunne forstå skriftlige instruksjoner.

Strikke rett, vrang, strikke tre masker sammen, legge opp nye 
masker. Løfte masker av pinnen rett, løfte masker av pinnen 
vrangt.

Du må ha med:


Strikkepinner med myk vaier, og gjerne 80 cm lengde. 3-4 ulike farger garn i tykkelse som passer til pinnen. Notatblokk og blyant.

Monica taler et nemt forståeligt norsk og er vant til at forstå dansk


WORKSHOP 7

aflyst

Dobbeltstrik v/Lisa Renner
  Alle kan lære det
DOBBELT STRIK - DOBBELT GLÆDE
Dobbeltstrik er ikke for ingenting meget oppe i tiden.
En fascinerende teknik, hvor man strikker to sider på samme tid.
Strikketøjet får således ingen vrangside.
På kurset kommer vi omkring de grundlæggende teknikker i dobbeltstrik, opslagning, farveskift, indtagning, udtagning, aflukning.
Du lærer alt hvad du skal bruge til at kunne strikke den flotte Chimpansetrøje fra bogen R:E:D:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar